8. Dec. 2012

Var ved at blive kvalt af grin for 2 dage siden, da vi koerte hjem fra cheeburger cheeburger. Sophie har naaet den alder, hvor hun begynder at lire jokes af, OG at lave sine egne (altsaa dem uden pointe :-). Naa men hun fyrede en knock knock joke af. Noget med en banana og selvfoelgelig uden pointe. Saa fortalte hun en til og en til med meget lidt forandring. Marius hoppede paa den og troede det var saadan man gjorde og saa sad de to og fyrede jokes (kan man vel naeppe kalde det) af og skaendes om hvis tur det var osv. Jeg fandt i mellemtiden rigtige knock knock jokes paa nettet og begydte i den i forvejen megen larm at faa sagt nogle med pointe. Saa nu var vi tre der skaendtes om taletid. Lige pludselig slog det mig, at dengang jeg var barn og min lillebror Martin havde alderen med selvopfundne-jokes-uden-pointe, og jeg kunne huske den ene om en bil der kunne flyve paa en sky. Med det billede og det hoeje stoejniveau og Marius og isaer Sophies maaaaange jokes, med den skide banan, gjorde at der ligesom kom et bagholdsangreb af et grineanfald. Jeg saa det ikke komme og havde ikke taget en dyb indaanding og var slet ikke korporalt klar, saa pludselig blev jeg overfaldet af det grineanfald der starter med et kaempe indsnort og ud kommer saa lyde, der skulle have vaeret hahaha, men op igennem halsen der kramper sammen, bliver det naermest en knirken, der vist mest kan beskrives som en blanding mellem grise der spiser og folk der gisper efter vejret. Jesper begynder at kigge (han koerer) og beder boernene om at daempe sig (mor kan vist ikke faa luft, saa traek dog vejret Henriette og grin ordentligt!!!!). AAAaaaaaahhhhh, kaeft hvor var det sjovt.