27. Jan. 2012

 

Dagen startede som den plejer med at børnene blev kørt i daycare kl. 0800. Kl. 0900 var jeg ude at gå med Zorro og kl. 1000 i motionsrum inde på basen. Det unormale startede, da jeg kom ud fra motionsrum kl. 1115 og tjekkede mobilos. Enhver mors bange anelser kom frem, da jeg kunne se, der havde været to opkald fra daycare og 5 fra Jesper. 3 beskeder fra Jesper, der sagde: Hvor er du? Hvornår kommer du hjem? Hent ungerne nu! WX. Af en prioritering mellem at finde ud af, hvad der sker og så at køre, valgte jeg det sidste. (Man må ikke tale i mobilos, når man kører på basen). Af sted til daycare. Udenfor basen fik jeg fat i Jesper, der kunne fortælle, at der var mega uvejr på vej og daycare sendte børnene hjem. Hmmm uvejr. Sidst daycare var lukket, var det pga en micro sandsynlighed for snestorm.....Men med over 20 grader kunne det vel udelukkes. Det var så en tornado varsel der gjorde udslaget. Vi nåede næsten om til daycare samtidig og fik hentet børnene. Da vi kom hjem tog vi den med ro og fik frokost og bagte kage, gjorde kælderen klar til hygge og fik puttet Lucas dernede. Marius og Sophie gik i gang med at finde ting de ville have med derned. Marius: Nye Mickeybamse, pude, jakke, lille Ipad, solbriller og pung????? Sophie: Pude, nye Minniebamse, ca. 15 bøger, lille Ipad, blyant og papir (smart tøs). Os: Ipad og mobilos, bleer og snaks. Legetøj til Lucas.

Men det blev ved varslingen. Uvejret kom ikke så tæt på og børnene var vist en smule skuffede......indtil de fandt ud af, at vi bare kunne spise kagen ved køkkenbordet. :-)