23. juni 2013

De sidste par dage I Enterprise var temmelig hektiske. Flyttefirmaet kom mandag til onsdag. Vi var vaeldig godt tilfredse med dem. Kunne se de pakkede stort set alt ind I papir og wrap. Lucas var I daycare, saa han kunne bibeholde en normal hverdag med middagslur. Marius og Sophie gik interesserede rundt og fulgte med I nedpakningen. Der var ingen haengemuler. De var alle tre meget imponerede af den store flytte lastbil og var en tur oppe I Toms kabine for at se, hvordan saadan en flyttemand bor, naar han er paa farten. Han ejer selv bilen og er hyret af Atlas Van Lines. Naa men det var en fin kabine med toilet og bruser og trae paa gulvet.

Torsdag og fredag var rengoeringsholdet der. De kom ikke naer saa mange som lovet og efter en snak med chefen forsikrede han mig om, at de nok skulle vaere faerdige fredag kl. 14. Det var de selvfoelgelig ikke. Hvad der var mere maerkeligt var, at den property manager, som har ansvaret for vores hus, aldrig kom, paa trods af emails mellem ham og Jesper om overdragelse af noegle fredag kl. 14. Ungerne, Zorro og jeg driplede nordpaa til Montgomery kl. 15, hvor vores norske venner havde faaet hus. Jesper tog afsted kl. 1730. Da var rengoeringsholdet faerdige. Han filmede lige huset og gav Frank noeglerne og saa koerte han. Vi har stadig ikke hoert fra property manageren.

Foerste aften hjemmefra var super hyggelig. Vi boede hos Anita og Eirik og Henrik og kom alt for sent I seng, men det var det vaerd. Alle 4 boern hyggede sig helt vildt I det Nye store hus.

Naeste dag gik rejsen til Tennesee over Mississippi for at se Elvis foedested og senere huset I Memphis.

Til vores overraskelse passede det med at Amy, Paul, Alexander og Aviana lige kunne vaere med paa en rundtur der, da de skulle videre nordpaa og synge nogle skandinaviske sange for en gammel oldefar.

Efter Tennessee koerte vi til Little Rock I Arkansas. Bill Clinton var guvernoer der inden hans tid som president og derfor var der et kaempe og meget interessant Bill Clinton Library med full scale replica af det ovale rum og cabinet rummet. Samme dag fandt vi en hyggelig campingplads ved Hope Springs I Arkansas og blev der to naetter. Boernene fandt nogle legekammerater paa deres egen alder og hyggede sig meget. Paa et tidspunkt kunne jeg forstaa, at de ikke kunne blive enige om, hvem der skulle vaere kaptajn. Marius mente det var den aeldste og idet han er tvilling gik han saa med til at Sophie ogsaa var kaptajn. En af de andre drenge paa 4, synes ikke det var en god ide. Marius spurgte ham saa: "How high can you roar?" Den anden dreng sagde noget der minder om :" Roooaaaaar". Marius sagde saa:" RRRRRRROOOOOOOAAAAAARRRRR" og stillede sig med armene over kors og kiggede ned paa ham. Konklusion: De skal ikke se mere Lion King I bilen. Boernene var selvfoelgelig ikke til at faa til at falde til ro om aftenen. Det bliver sent moerkt og det var deres foerste overnatning I telt udenfor. Det var vildt spaendende. Jeg maa nok erkende, at min bloede krop kunne have brugt syv selvoppustelige liggeunderlag mere. Saa alt I alt ikke verdens bedste nattesoevn. Fedt nok, at vi skulle vaere der to naetter. Til gengaeld glemte vi alt om, at vi selv skulle finde morgenmad, saa det blev nogle juiceboxes fra bilen, lidt aebler og snackbarer og hvad vi ellers havde. God ernaeringsrig kost.

Igennem sydstaterne synes jeg, vi saa rigtig meget fattigdom. Der var bestemt mange steder, hvor jeg synes det ville vaere noget skidt, hvis bilen gik I stykker. Vi saa rigtig meget praerie, oliefelter, lige landevej, vindhekse, hvordan tornadoen havde haerget Oklahoma. I New Mexico koerte vi ind I en monster haglbyge. Et stykke inde I New Mexico drejede vi til hoejre, koerte nordpaa og passerede graensen til smukke smukke Colorado. Og lige der kunne vi begynde at se bjerge.