22. Jan. 2012

 

  Jacob, Maria, Julie og Emil er lige rejst hjem. De var her i 3 uger og afløste Martin, Tine, Naja, Klara og Alfred. Øv også. 1 måned med gæster og Orlando besøg er nu slut. Vi havde en fantastisk tur til Orlando. Boede på Hard Rock Hotel der giver adgang til Harry Potter land en time før parken åbner. Desuden er der express billetter med i bestillingen, så det kan bestemt anbefales. Der var også gratis adgang til Sea World for aktive soldater og deres familie. Tak for det Sea World og prisen var så, at vi skulle rejse os op ved spækhugger-showet for at blive hyldet. Så kan vi lære det.

  Da Jacob og Jesper en dag ikke havde nogle planer, kunne de selvfølgelig ikke lade være med at køre i Lowes (Silvan på amerikansk). Resultatet er at vi nu har fået hylder op i garagen. Dejligt. Ellers fik vi spillet en del scrabble og lidt kort. Tror nok det var mig, der vandt mest. Hæhæ.

  Lucas har sagt bye bye og vinket til en servitrice på Santa Fe. Første ord var no, andet ord yes mam og nu bye bye. Hmm, vi snakker åbenbart ikke nok med ham herhjemme. Nå, så glæder jeg mig over at han hører efter i daycare. :-)

  Børnene har fået nogle elbiler i julegave. Især Marius og Lucas synes det er hyggeligt at køre rundt sammen. Man kan se, at storebror gerne vil være den voksne og passe på lillebror og lillebror sidder pænt ved siden af og kigger med. Det ser så hyggeligt ud. Forleden vi var ude og lege havde Zorro gravet et hul. Da Marius og Sophie så det, gik de straks i gang med at grave videre. Der er nok en guldkiste blev Marius ved med at sige. Til sidst sagde Sophie begejstret: Ja, eller et gammelt kødben! (Nok mere sandsynligt.)

Vi har fået lov til at blive i huset. Bank of America, der nu ejer det, ville gerne udleje det til os. Tak for det. Så slipper vi for at flytte. Jubbbiiiii.

Tusind tak for alle de søde julekort.