21. Jul. 2012

D. 6/6 afleverede vi Zorro hos Jennifer, en supersød hundesitter. Dagen efter begyndte vores lille ferie mod Washington DC. Vi havde en dejlig tur op gennem bjergene på Blue Ridge Parkway, hvis man ser bort fra, at der var ca. 100 mil mellem toiletter og benzintanke. Heldigvis klarede både børn og forældre turen, hvor børnene dog nogengange brokkede sig over, at filmen belv slukket fordi nu skulle udsigten nydes. Vi overnattede to nætter i en lille træhytte med lidt kryb og meget støv. Jesper lavede stort set ikke andet end at nyse. En af dagene var vi på vandretur - faktisk der hvor "Hungergames" blev optaget. Vi så nogle rigtig flotte vandfald. Tvillingerne brokkede sig lidt over at det var kedeligt at gå så meget, men klarede de 4 timer fint. Lucas sad en gang i mellem på ryggen af far i en god stol.

Da vi nåede til Washington DC var Marius lidt overrasket over at møde en der talte dansk. Det var så en af dem, som far skulle til møde med. Vi så en masse i DC, det mest rørende var dog Arlington Cemetery. Jeg ville gerne se JFKs grav, men det var nu de lange snorlige rækker med mange, mange tusinde hvide gravsten der gjorde det største indtryk. Hold op der var mange. Vi så desuden det hvide hus - på afstand selvfølgelig. Derudover så vi Vietnam muren, museer og Lincoln Memorial. Børnene opførte sig pænt og vadede alle de mange kilometer rundt i den varme by uden at brokke sig alt for meget. Selvfølgelig blev der købt is og andet som bestikkelse. Sådan er det jo. Vi nåede at besøge emergency room to gange. Første gang havde Lucas en øreinfektion. Dagen efter havde Sophie fået en rids i hornhinden. Vi fik noget antibiotika, så der ikke ville gå betændelse i det.

D. 14 tog vi flyet til Billund og lad mig bare sige det til skræk og advarsel for andre. Når man rejser med barn på skødet, så tager check in altså bare længere tid. Man kan nogengange komme i tvivl om, vi overhovedet kommer med flyet. Men det er lykkes hver gang indtil nu. Vi oplever også tit at flyene er overbookede. Nåå på trods af kedelig check in, så gik turen fint. Marius fik set 3 film inden han lukkede øjnene, Lucas var flitsbue i 5 min, indtil trætheden fik overtaget og prinsessen havde sin pude, som hun vanligt stikker armen ind i og finder mærkerne og nusser dem.

I Danmark stod den på bryllup. Min lillesøster Camilla er nu godt gift og venter allerede en lille babydreng. Dejligt.

Derpå stod den på arbejde for mit vedkommende og Jesper nappede en tørn på Whiskygården, mens børnene blev opmagasineret hos mormor og morfar.

Ugen efter var vi i sommerhus med bedstemor og bedstefar, Josephine og Martins familier. Det var dejligt at have en hel uge med fætre og kusinerne kunne vi fornemme på børnene. Heldigvis var huset meget børnevenligt med pool, airhockey og stort legerum. Så på trods af vejret kunne vi nemt få tiden til at gå. Jesper brugte de sidste dage i DK på Whiskygården. Den første whisky blev frigivet d. 30. juni, så det var jo dejligt, at han kunne nå at være med til det. Der kom rigtig mange besøgende og vejret var godt, så det var en rigtig god dag.

Jesper, børnene, farmor og farfar tog til Washington DC d. 3/7. De havde en fin 4. juli i DC og efterfølgende tog de turen på østkysten af USA tilbage til Enterprise. Der blev lagt et visit, hvor Wright brødrene fik deres flyvemaskine i luften, og flere overnatninger senere nåede de så hjem til Enterprise. Zorro blev hentet og røg derefter direkte til dyrlægen. Han havde fået en kæmpe byld på halsen. Dyrlægen mente det var betændelse i en kirtel og efter noget penicilin er den næsten helt væk igen.

Jesper fik noget af et chok, da han pløjede sig igennem den post der var kommet i den forløbne måned. Han havde fået en regning fra sygehuset, hvor han var indlagt med meningitis i 36 timer. Regningen lød på 20.743 dollars. Gisp. Det er jo også en slags penge og mange bække små og alt det der. Nå men regningen blev afleveret på  basen og så må de jo lige skvadre den ud med sygehuset i Enterprise.

Dagligdagen har indfundet sig i Enterprise, såvel som her i DK. Ungerne er tilbage i daycare. Jesper er på arbejde. Jeg er på arbejde, og når jeg ikke er der, så er der en masse mennesker, som lige skal aflægges visit, så jeg kan få indhentet noget af det forsømte. Det har været rart at se så mange igen. Jeg er dog nok lidt overrasket over et besøg hos Eva og mine små ponyer. Jeg savner dem mere end jeg lige regnede med. Det var så dejligt at nusse de små muler og gnubbe de små firbenede. Squaw havde fået sig en lille ven, så nu må vi se om det bærer frugt til foråret.

Vores dejlige tvillinger fyldte 5 år i går. Far og mor var der ikke da de vågnede, men det var farmor og farfar til gengæld. Gaverne blev fordelt lidt hen over hele dagen, så far også fik lov til at være med. Lucas fik en af sine gaver, så han ikke følte sig udenfor og så vidt jeg kan forstå, blev den gave en af de helt populære som alle ville lege med. Der blev bagt to slags kager af far og farmor, og jeg var med på telefonen, da der skulle spises og synges.

Nu glæder jeg mig til at se dem alle igen om 11 dage. Jubbbbiiiiiii