20. Nov. 2010

Så blev det Halloween. Vi havde øvet det meste af dagen med at sige "Twek or tweeeeet". Tvillingerne var klædt ud og vores genboere Scott og Kelly havde inviteret os til at gå Trick or Treat med dem, så vi kunne se, hvordan det skulle gøres. Scott er i øvrigt instruktør på apache til Jespers store misundelse. Vi kan af og til høre, når de er på skydebanen. Det foregår dog mest om aftenen eller natten. Nå, men bærende på tomme trick or treat poser, en hund i lænke og Lucas i joggeren, kom vi  over til Scott og Kelly (har tre børn på 15, 10 år og 7 mdr). Børnene var selvfølgelig klædt ud, det samme var nogle af de voksne og så en af hundene. (Den var klædt ud som humlebi). Vognen med den lille pige i var udstyret med et hav af knæklys. Hyggeligt hyggeligt. Marius og Sophie var lidt nysgerrige, men også temmelig observerende. De gik for det meste med mig i hånden og oppe ved dørene var det så mig der stod og sagde "Trick or treeeeat" og de stod bare der med store øjne, åben mund og begyndende fumlen med posen for at række den frem og modtage treaten. På vejen ned af stort set alle havegange konstaterede Sophie "Jeg sagde ikke tweeek or tweeeeet". (Nej, det bemærkede jeg lissom). Efter ca. 1 time, synes vi det var nok og driblede hjem. Børnenes poser var nu fulde af alle mulige lækre sager og jeg har da også hjulpet dem lidt med at fortære nogle af alle de E-numre.

Jesper er begyndt på omskolingen. Han har været på sin første flyvetur og synes den er rigtig fed at flyve i. Hans arbejdstider pt. er noget med fra kl. 0500 til 1600 ca, og måske med 1 eller 2 timer fri midt på dagen til frokost. Han lister ud af døren om morgenen uden at vække familien, (vi vågner først, når porschen begynder at hoste og sprutte ude i garagen, suk). Når han kommer hjem skal der læses lektier. Han bruger lidt tid med børnene og så er det på hovedet i seng. I weekenden prøver han at komme lidt foran med hjemmearbejdet.

Tvillingerne er i daycare hver dag fra ca. 0830 til 1530. Når vi kommer hjem, sidder vi og får en snack ved køkkenbordet og jeg ser på det, de har lavet i daycare. Hvis man spørger dem, hvad de har lært i dag, kommer remsen med one two- buckle my shoe, three four- shut the door, five six- pick up the sticks seven eight- lay them strait, nine ten (udtales tææærn)- big fat hen. Men den har de kunnet i over en måned nu, så det kan jo ikke være det samme de bliver ved med at lære. Når de så leger selv, er det, man opdager, hvad de egentlig har lært. Børnehave fagord som; don´t push, good job, are you done?, time-out og også "adios" går de og siger nu. Det underlige er, at Marius, når han taler dansk, har udviklet en københavneraccent??!!? Hvor har han den fra?

Lucas er en glad dreng, der vokser hurtigere end man kan nå at sige basketballspiller. Tvillingerne er så glade for ham og han bliver tit nusset og kælet med. Han kvitterer så med et grin og nogengange også med en del gylp. Han har fået en god vane med at blive puttet ved 2000 - tiden, vågne en gang om natten og så vågne igen ved 7-tiden. Han er nem at putte, og han elsker at vende næsen om til siden for at nusse hovedpuden lidt. Hvis han får øje på mig, smiler han, den kære lille bylt. Han bliver stadig kun ammet, men nu er der snart gået 4 mdr og så går vi igang med noget erstatning. Modsat alle de E-numre og væksthormoner der sikkert er i maden herovre, blev jeg glædeligt overrasket, da jeg skulle købe babymad. Der er nemlig et stort udbytte af økologiske sager. Selvom det måske ikke er samme økostandart som derhjemme er det vel bedre end ingenting.

Det har været Veterans day herovre. Optog gennem byen, hvor man fejrer veteranerne. Interessant. Vi ser nu frem til næste helligdag - thanksgiving på torsdag. Der er købt kalkun, sovs, kartoffelmos mm. og selvfølgelig skal vi have pumpkin pie. Det bliver spændende at lave (Der er simpelthen så mange ting, der skal læres når man er hjemmegående!)

Jeg vil slutte. Om en måned sidder vi nok i Orlando og venter på at familien dukker op i løbet af natten. Vi glæder os for vildt.