19. Sep. 2010

 Man rejser over 7000 km væk, og alligevel kommer familien væltende.....(det er selvfølgelig sagt med det største smil på læben, og hvis jeg havde hale, så ville den logre helt vildt). Først kom Henning, Gitte og Nanna, de var alligevel lige i nabolaget (North Carolina, ca 8 timer i bil). Nanna havde fået forlænget weekend fra skolen, og den valgte de så at bruge hernede. Senere samme døgn tog Jesper den lange tur til Atlanta (ca. 4 timer i bil) for at hente Else og Mogens og ikke mindst Zorro. Turen for dem blev i al hast arrangeret ca. 1 uge før de skulle afsted. Zorro skulle jo herover og forsvaret mente (ligesom os) at det var bedre, at han fik en ledsager med. Else og Mogens bed på krogen, (det har vi skålet på et par gange). Og hyggeligt - det er det ord der beskriver weekenden bedst. Familien har nærmest boet på terrassen, der spiste vi alle måltider, der blev der leget, solbadet og ja - bare badet. Poolen er stadig det bedste sted at opholde sig.

Og hvor er det dejligt, at Zorro nu er her. Det var helt vildt underligt at se ham igen. Men han trissede rundt i huset og på terrassen, tog lidt vand og fandt sin hundekurv. Han var ret sulten, men efter 19 timer i transportkassen, hvor han ikke fik mad og kun fik meget lidt inden, er det forståeligt. Han har det indtil videre fint med temperaturen. Nogengange foretrækker han at gå ind og blive kølet ned, men ellers kan han nemt holde varmen ud. Han både leger og er med på gåture. Der bliver snust lidt til de forskellige træer herovre og han kigger nogengange længselsfuldt efter skoven for enden af vores græsplæne. I dag har han åbenbart set en kalkun dernede, men ellers er jeg ikke sikker på, at han synes de andre dyr der kan gemme sig dernede er så spændende at få nærkontakt med. Vi har dog kunnet lokke et par kolibrier ud af skoven (efter at nogle andre danskere - Jannie og Brian) havde prøvet det, ved at sætte nogle kolibrifoderklokker op. Det er rigtig hyggeligt.

I morgen rammer hverdagen igen. Farmor og farfar bliver her til lørdag, men tvillingerne skal i daycare igen. Det går en lille smule bedre med Marius, nu er 5-minutters tudeturen reduceret til  4 secunders bævrelæbe. Jeg står nogengange, når de er afleveret og kigger ind gennem vinduet for at se, hvordan det går, når jeg er væk. Han kommer sig hurtigt og så er Miss Sonya jo også klar til at aflede hans opmærksomhed. Og hvad er det så de laver sådan nogle 3-årige i daycare? De får faktisk undervisning hver dag. 15 - 20 minutter med enten spansk!!!! (øh, ja.....de farvelægger f.ex. en tegning med en dreng "hombre"). Nemt ik`hehe. Eller også har de religionsundervisning....hvor personerne er skiftet ud med grøntsager....såkaldte "veggietales" forklarede miss Sonya. Jeg har svært ved at forestille mig det.....nå ellers har de almindelig talundervisning, farver, figurer osv. De kan nu begge tælle til 5 på engelsk. Det særeste syn jeg fik, var en dag, hvor de lige blev afleveret, da de skulle til at hylde flaget og landet. Så stod der 7 -8 små rødder rundt om et bord med højre hånd på hjertet og venstre hånd ovenpå (til at holde højre hånd oppe med), mens miss Sonya messede. En af drengene - vistnok Ethan - messede med. Respekt, respekt (hvem sagde manipulation?) 

Nu skal vi jo ikke glemme, hvorfor vi egentlig er herovre. Jesper skal faktisk - på et tidspunkt - til at være instruktør på Black Hawk, men indtil videre er han temmelig fleksibel mht. arbejde, da det hele bare er læs og forstå lige nu, og så kan han jo gøre det, når det lige passer. Han er ude på basen næsten hver dag, enkelte dage bliver han hjemme og det er jo lidt af en luksus. Men så har der været en del ting, der skulle ordnes med enten banken, id-kort til basen, lægebesøg, indkøb osv. Black Hawk kurset starter d. 10. nov og slutter i april. Da får han til gengæld rigtig travlt.

Når Marius og Sophie er sendt i daycare, skynder jeg mig ud med babyjoggeren og ræser (dvs. går) en tur her i Cotton Creek, som vores villaområde hedder. Jeg vil helst ud inden kl. 0930, da det ellers bliver for varmt. Ellers får jeg tiden til at gå med....ja, I kender rumlen, der er nok at lave.

Nå, vil slutte nu. PS. Send flere familiemedlemmer eller venner.